OMRÅDET
Dette skønne sommerhus er en del af det charmerende og eftertragtede område Hvorup Klit i Løkken, som er kendt for sin upolerede skønhed og unikke blanding af hav og klitter. Med denne beliggenhed er der blot 400 meter til, at du står med fødderne i vandkanten, hvor du her kan du gå lange ture langs stranden, bade i det skønne Vesterhav eller gøre brug af en lang række aktiviteter, som nærmiljøet byder på, som blandt andet minigolf, bowling og vandreoplevelser. Udover dette er der kort afstand til diverse dagligvarebutikker, iskiosker eller de skønne seværdigheder som Nordjylland byder på.
EJENDOMMEN
Velkommen til Danmarks første Energi+ typehus, hvor "bæredygtighed der betaler sig" er nøgleordene. Dette sommerhus er en arkitekttegnet perle, der sætter nye standarder for bæredygtigt luksusliv ved Vesterhavet. Huset er, udover at være bæredygtigt, også opført med allergivenlige materialer og designet med løsninger, som udover at være praktiske, også sørger for at give dig livskvalitet, lys, sundt indeklima og grøn energi. Sommerhuset er opført i 2015, beliggende på en 1.272 m2 stor grund, som primært består af en stor træterrasse omkring det meste af huset, med plads til at samle hele familien, samt en skøn have. Huset er på hele 150 m2 og består af en entré, som fører videre ud til et stort køkken/alrum, en tv-stue/aktivitetsrum, 4 rummelige værelser og 2 badeværelser, hvoraf et af dem er med spabad. Ydermere er der en 37 m2 stor garage med indbygget redskabsrum til ejendommen.
Agnethevej 17
9480 Løkken
kr. 3.795.000,-
Overblik
- Type
- Fritidsbolig
- Udbudsform
- Salg
- Kontant
- 3.795.000
- Udbetaling
- 190.000
- Ejerudgift pr. md.
- 2.658
- Brt./Nt. eksl. ejerudgift
- 21.560 / 17.055
- Tjek boliglån
- Sagsnummer
- 1840000162
- Byggeår
- 2015
- Rum
- 6
- Plan
- 1
- Boligareal
- 150 m2
- Grundareal
- 1272 m2
- Garage
- 37 m2
VELEGNET TIL HELÅRSBOLIG - LIVSKVALITET, LYS, SUNDT INDEKLIMA OG GRØN ENERGI
Velkommen hjem
Når du træder ind i entréen i dette sommerhus, kan du med det samme fornemme at der er kræset for detaljerne. Her er der god plads til opbevaring og til at hænge overtøjet, inden man træder videre ind i husets leverum, nemlig køkken/alrummet. Her bliver du mødt af store vinduespartier, som sørger for at den skønne omkringliggende natur kan nydes fra alle husets vinkler, et stort langbord så hele familien kan samles om middagsbordet og et hyggeligt sofaområde, hvor der er plads til at flyde ud efter en lang dag ved Vesterhavet. Udover dette er køkkenet designet med hvide fronter, indbyggede hårde hvidevarer, Quooker og lækre detaljer, som f.eks. indbygget biopejs. Huset har også en tv-stue/aktivitetsrum, hvor der er plads til f.eks. et spil Wii eller en god film. Huset er bygget, så det er delt op i to "afdelinger" med henholdsvis 2 gode og rummelige værelser, samt et badeværelse i hver afdeling. Denne opdeling gør det muligt at man nemt kan være flere familier eller generationer i huset samtidig, eller f.eks. lave en børne-/voksenafdeling. Alle 4 værelser har indbyggede skabe, udgang til haven, samt store vinduespartier så man kan ligge i sengen og følge med i den skønne natur udenfor. De to badeværelser er begge med stor bruseniche og masser af plads, hvoraf det ene badeværelse også har et spabad, så man rigtigt kan komme ned i gear og slappe helt af.
INVESTERING
Sommerhuset er pga. dets størrelse og beliggenhed, særdeles velegnet til udlejning, og sommerhuset bliver pt. udlejet via Feriepartner med en årlig budgetteret lejeindtægt på ca. kr. 156.000,-
Har du spørgsmål?
Du er mere end velkommen til at kontakte mig, hvis du skulle have spørgsmål til boligen